Spadestik var knap forbi, inden Kulturperlen begyndte at presse på for nye planer
AF: PALLE
HYLDAHL BRÆNDSGAARD
Publiceret 11. december 2018 kl. 15:37
(Tryk her for at se billederne) Se billedgalleri
Knap var det første spadestik taget til en tre millioner dyr forbedring af Lystanlægget, inden
Kulturperlen begyndte at presse på for de næste stadier, som kan trække større navne til.
Holstebro: - Skal den allerede frem nu, Poul?
Borgmester H.C. Østerby og et skævt smil ser på Kulturperlens
formand, Poul Hornshøj, der med en skinnende ny spade står klinet op ad borgmesteren.
- Må jeg ikke få lov at sige nogle ord forinden, spørger borgmesteren.
Man forstår nu godt Poul Hornshøjs utålmodighed
for at få taget det første spadestik til nye faciliteter i tre million kroners klassen ved Lystanlæggets friluftsscene.
- Det er tanker, vi har gået med i nogle år, og som vi nu er utrolig glade for at få ført
ud i livet. Det er en ny æra, siger Poul Hornshøj.
Glæden forstår man også godt. De gule bygninger, hvor kunstnere skal kunne klæde om og opholde sig, inden de går på scenen - egner sig til alt andet
end det. Der er pladsmangel, vand siver gennem væggene, og toilettet tager kampen op med et forlængst glemt WC på en øde rasteplads.
Historierne om artister, der enten lige har stukket næsen indenfor for så at snurre
rundt på hælen igen, eller helt holder sig væk og klæder om hjemmefra, står i kø.
Jeg har altid sagt, at Poul Hornshøj minder om Egon Olsen, fordi han er en mand med en plan.
H.C. Østerby
(S), borgmester, Holstebro Kommune.
FRILUFTSSCENEN
Det bygges der: En ny toiletbygning med handicaptoilet, en ny plads med fast underlag, fremføring af vand, el og afløb til fire pavilloner med ophold,
omklædning og bad.Her kommer pengene fra: Holstebro Byråd godkendte i sidste måned en anlægsbevilling på 1.575.000 kroner til de nye installationer og forbedringer ved Friluftsscenen. Og Færchfonden
har givet 1.000.000 kroner til Kulturperlens nye pavilloner.
Friluftsscenen: Har siddepladser til 3.500 gæster. Mens Lystanlægget er næsten 200 år gammelt, er Friluftscenen fra år 1948. Den gamle
bygning med bad og omklædning er fra 1969-70, og tribunen er fra 1985-86.
Kilde: Holstebro Kommune
Annemette Færch roste i sin tale Holstebro "for et kulturliv som kan noget ud over det sædvanlige".
Hun så også gerne, at alt fra Cliff Richard til Dansk Talentakademis elever kom til at bruge de nye og opgraderede forhold. Foto: Morten Stricker
Cliff Richard
- Jeg har altid sagt, at Poul Hornshøj minder
om Egon Olsen, fordi han er en mand med en plan, sagde borgmesteren i sin tale.
Selvom Lystanlæggets faciliteter nu får dobbelt så meget plads, så har formanden flere planer klar. Den første plan går på VIP-pladser,
et nyt lydtårn og en ny træscene, der vil kunne rumme større stjerner og deres krav. Den næste plan centrerer sig om en form for overdækning af tilskuerpladserne, så man bliver vejr-uafhængig.
- Vi har et jubilæum
om tre år, hvor jeg regner med at kunne præsentere et Lystanlæg i tip-top og moderne tilstand. Vi håber og tror på, at alt kan stå klart til den tid, sagde Poul Hornshøj.
H.C. Østerby mindede i den forbindelse
om, at det var godt at have planer, men også at væbne sig med tålmodighed.
- Ting tager tid. Særligt i politik gælder det om at have tålmodighed, og det kniber stadigvæk for mig, men nu er vi her, sagde borgmesteren
og tilføjede:
- Jeg ved, Poul Hornshøj har en drøm om, at Cliff Richard skulle komme her og spille.
- Jeg har allerede talt med ham, indskød Hornshøj.
- Det er det, jeg siger: Han har altid en plan, sagde
borgmesteren inden det første - af måske mange - spadestik.
Spadestik til nye faciliteter ved Lystanlægget. HC Østerby, Annemette Færch og Poul Hornshøj tog det første spadestik. SE DEM HER
Se videoen på YouTube HER
_________________________________________________________________________________
Hanne Danielsen
Hvis man har billetter fra 2020, skal de så ombyttes eller kan man komme ind på dem som de er ?
Bent
Hej Hanne. Billetter fra 2020 kan også bruges i 21. Og’ dag. Bent
Lars Jensen
Hej hvornår åbner dørene Onsdag.
Mvh Lars
Pia Søstrøm
Jeg forstår ikke, at der festival den 8. August stadig fastholdes. Regeringen har vedtaget, at frem til 1. September “vil det ikke være lovligt, at forsamles mere end 500 personer”.
Mvh Pia
Thomas
Hej
I Tsn serviceteam er vi et selvskab af dygtig folk i landsdækkende vagt selvskab. Vi er godt efter udannet.
Vi mener høflighed og respekt i øjenhøjde er vejen frem.
Vi er ikke 18 år, men der mod en række erfaringer med i posen.
Vi bære stedet så vel
flemming
Hej
hvordan ser det ud med 60er festen i år bliver det til noget hilsen flemming fra gørding
Gurli O. Kristensen
Hej tak for alletiders aften Hooters var bare kanon.Jeg syntes det ville være fint om de kom på pogrammet til 60er festivallen næste år.Deres musik er super.
Jesper B. J.
Hej Jeg ved ikke om du har fået min besked tidligere i år, jeg syntes det kunne være hyggeligt med en aften med lidt lokal rock, f.eks. Henning Stærk.
Per H. Jensen
Hej Jesper
Tak for dit ønske som jeg har sendt videre til vores formand. Det er jeres indlæg her der kan være med til at påvirke programmet. Så lad os se på det